Pejlemærker

PEJLEMÆRKER - EVALUERING 2014

 

Sociale relationer

Sammenhæng

Vi vil arbejde med at børn får bevidsthed omkring egne behov samt empati for andre mennesker, idet dette er vigtigt for at kunne blive et helt menneske. Det kræver tydelige voksne, der bl.a. kan guide børnene i deres indbyrdes relationer.

 

Mål

At børnene kan hjælpe hinanden, acceptere og tage hensyn til hinandens behov. At de lærer at sige fra og respektere hinandens nej’er.

 

Tiltag

At lade børnene mødes i lege med en voksen i nærheden, således at de kan få den fornødne støtte og de relevante redskaber. Personalet skal sikre, at alle børn bliver set og hørt hver dag, og at det enkelte barns behov i forhold til relationsdannelse tilgodeses – fx har barnet behov for at sidde på skødet af en voksen for at kunne indgå i en leg med de andre børn?

Metodemæssigt har vi valgt at benytte skemaet til tidlig opsporing for at afdække barn-voksen relationen og det enkelte barns kompetencer.

 

Tegn

Børnene skal flytte sig på tidlig opsporingsskemaet, således at de bevæger sig mod det grønne felt. Børnenes leg skal blive mere selvstændig, og barnet skal vise tegn på uafhængighed af de voksne i barn-barn relationen.

 

Evaluering

Tidlig opsporing har sat fokus på, at nogle børn ikke får den fornødne voksenopmærksomhed, som de har brug for for at kunne udvikle deres sociale kompetencer mest muligt. Der vil derfor blive sat ekstra fokus på disse børn, og skemaerne vil i fremtiden kunne bruges til hurtigere at identificere disse børn.

 

 

 

Inklusion og fællesskab

Sammenhæng

Inklusion og skabelse af et fællesskab handler om at mødes om noget fælles, og i vuggestuen er det oplagt at bruge frokosten til dette formål. Der er her, vi mødes og har tid og mulighed for at skabe et fællesskab mellem børnene. De er i øjenhøjde med hinanden, og de bliver ikke forstyrret af diverse lege. Derudover kan personalet guide til at få øje på hinanden.

 

Mål

At alle børn oplever at være en del af fællesskabet omkring måltidet, både omkring selve spisning men også mht. fjollerierne som fx at hælde vandet ud på bordet.

 

Tiltag

Tiden ved bordene skal bruges til samtale med børnene og børnene i mellem. Personalet skal inddrage alle børnene og give plads til, at de børn, der måtte have særlige behov, også får rum til at ”fjolle” uden at blive irettesat.

I anden sammenhæng har vi fået lavet små billeder af maden, som kan danne grundlag for en samtale. Disse skal bruges til at inddrage alle børn.

Vi arbejder med tidlig opsporingsskemaerne for at synliggøre børnenes relationer og deltagelse i fællesskabet.

 

Tegn

Børnenes deltagelse og byden ind i fællesskab skal blive tydeligt. De børn, der gennem tidlig opsporingsskemaerne er identificeret for relationelt svage eller har andre vanskeligheder, skal vise tegn på at søge fællesskabet og legen med de andre børn.

 

Evaluering

Vi har fået etableret rummet omkring frokosten og organiseret os, således at der skabes mest mulig fred og ro til fordybelse i relationerne og samtalerne. Men i forhold til de børn, der skal inkluderes i fællesskabet, er det desværre tydeligt, at relationen ofte ophører, når måltidet er slut. Vi skal derfor have skabt nogle nye tiltag, der kan styrke børnenes lyst og evne til at indgå i sociale relationer med hinanden.

 

 

Sprogindsatsen

Sammenhæng

Sproget er en vigtig forudsætning for at kunne indgå i sociale relationer og danne meningsskabende fællesskaber. I vuggestuealderen handler det primært om at opbygge børnenes ordforråd og lære dem at sætte ord på deres tanker, behov og følelser. Den særlige sproglige indsats i vuggestuen er primært centreret om de situationer, hvor voksenstyringen er meget tydelig som fx morgensamling, måltiderne eller bleskiftene inden luren. Det er i disse situationer oplagt at arbejde med den sproglige udvikling, fordi rammen for aktiviteten er kendt af alle, og ingen forstyrres af børn, der falder eller skal have pudset næse.

 

Mål

Målet er at støtte børnene, således at de kan tilegne sig sprog og begreber. Sproget gør, at børnene kan give udtryk for egne følelser og behov, men er også med til, at barnet kan indgå i relationer med de andre børn. Vi vil arbejde med at give sproget en selvstændig plads i de forskellige pædagogiske aktiviteter, således at vi ikke bare fx laver puslespil, men at vi snakker om former, farver og sværhed, mens vi laver puslespillet.

 

Tiltag

Der arbejdes konkret med at udvide børnenes ordforråd, bl.a. ved hjælp af de ”madkort”, som alle stuerne har. Derudover sætter personalet ord på børnenes følelser fx i forbindelse med afleveringen, således at barnet tilegner sig ord, det kan bruge til at forklare sig. Alle stuerne holder samling, hvor der bl.a. bruges rekvisitter til at symbolisere de enkelte sange.

 

Tegn

Børnene skal begynde at deltage aktivt i samlingen og indikere, at de forstår, hvad de voksne siger, når de sætter ord på børnenes følelser, fx i form af nik eller rysten på hovedet.

 

Evaluering

Vi har gennem vores morgensamlinger, månedens ord (en af stuernes projekt) og måltidet fået tydeliggjort det sproglige område, som en selvstændig del af hverdagspædagogikken. Dermed ikke sagt, at der ikke længere er fokus på det særlige sprogarbejde, men blot for at understrege, at sproget skal være en tydelig del af hele hverdagen. Vi har i 2014 sat yderligere fokus på sproget, og forventer at kunne se en udvikling hos børnene inden årets udgang.

 

 

 

Forældresamarbejde

Sammenhæng

Forældrene skal opleve, at de indgår i et ligeværdigt partnerskab med institutionen omkring deres barn. Vi prioriterer den daglige samtale i overleveringen højt, men især for nye forældre kan det være svært at finde tiden og rummet til at gå mere i dybden med barnets trivsel og den daglige praksis. Vi har derfor valgt at prioritere 3 mdrs. samtalerne højt, fordi vi her har fået skabt et rum for fordybelse og spørgsmål.

 

Mål

Målet er, at både forældre og personale oplever, at de har en gensidig og konstruktiv dialog omkring barnet. Og at 3 mdrs samtalerne er med til at bidrage til denne oplevelse.

 

Tiltag

3 mdrs samtalerne afholdes i tidsrummet 12-14 i vuggestuen. Alle forældre skal tilbydes samtalen, og institutionen skal prioritere, at det er muligt, at der kan gå to personaler fra til hver samtale. Det skal afdækkes, om de forældrene der takker nej til samtalen, skyldes tidspunktet for samtalen, eller om der er andre faktorer, der gør sig gældende.

Særligt fokus i 2014 – 2015.

 

Tegn

Vi vil holde øje med, at størstedelen af forældrene siger ja til at deltage i samtalen.

Vi vil gerne kunne mærke forskel på den daglige dialog mellem forældre og personale efter samtalen.

 

Evaluering

Vi oplever, at forældrene er meget positivt stemt overfor 3 mdrs. Samtalerne, og de betyder noget for de nye forældre, der lige har stiftet bekendtskab med vuggestuen. Tidspunktet fra 12-14 virker ikke som en hindring for forældrenes deltagelse i samtalerne, men nogle har ytret ønske en større fleksibilitet fra institutionens side. Tidspunktet 12-14 er valgt, fordi der går mindst mulig tid fra børnene, men da vi godt er klar over, at nogle forældre ikke kan komme på det tidspunkt, holder vi i særlige tilfælde samtalerne om morgenen eller om eftermiddagen.

 

 

 

Sammenhæng og overgange

Sammenhæng

Overgange har siden 2012 været et særligt fokuspunkt i institutionen bl.a. som følge af etableringen af storbørnsgruppen, der giver vores børn et yderligere skift end andre vuggestuebørn normalt får. Vi arbejder med tre former for overgange; overgangen fra hjem til vuggestue, fra småbørnsstue til storbørnsgruppen og fra storbørnsgruppen til børnehaven. Overgangen og meningsskabelsen mellem det gamle og det nye er noget, vi bruger meget tid på fx i form af samtaler med forældrene og udarbejdelsen af barnets bog, således at barnet får ord og billeder på det, der engang var.

 

Mål

Målet er, at alle skift opleves af børn og forældre som en naturlig del af livet med alle de følelser og tanker, som en forandring kan indeholde. Personalet skal guide og vejlede både børn og forældre, således at de føler sig trygge ved de skift, der kommer.

 

Tiltag

Vi prioriterer forældresamtalerne meget højt, idet vi oplever, at vi her får et helt særligt indblik i barnet og familiens liv, samtidig med at vi får mulighed for at fortælle forældrene om barnets hverdag i institutionen. Vi har samtaler ved opstart i vuggestuen (efter ca. 3 måneder), samtaler en gang årligt, opstartssamtale når barnet skal begynde hos storbørnsgruppen, børnehavesamtale når barnet skal i børnehave, og derudover tilbyder vi, hvis behovet er der, at deltage i en overdragelsessamtale med forældre og børnehaven. Derudover har vi etableret et pædagogisk råd, der mødes en gang om måneden for bl.a. at drøfte de børn, der snart skal op til de store. Er der nogle særlig hensyn, der skal tages, er der noget der gør, at det her barn måske ikke skal flyttes op, eller er der noget information, der er særlig relevant?

Vi benytter os af skemaerne fra tidlig opsporing for at kunne identificere de børn, der har behov for en ekstra hånd. Ydermere bruges det pædagogiske råd til at drøfte barnets situation, når det er startet hos de store. Er det det samme vi ser, og hvorfor ser vi eventuelt noget forskelligt? Som metode bruges altså ligeledes fortællingen.

For at skabe sammenhængen for børnene er de kommende ”store” børn tit på besøg hos storbørnsgruppen i tiden, inden de skal starte, ligesom vi jævnligt tager på besøg hos de børnehaver, der ligger i nærheden for at give børnene et indblik i, hvad det vil sige at gå i børnehave.

 

Tegn

Selvom det er et skift for både børn og forældre at skulle op til de store, så vil vi gerne, at det er en naturlig del af det at gå i vores vuggestue. Børnene er forskellige, så derfor tilpasses overgangen det enkelte barn. Vi ser derfor efter tegn som nysgerrighed på den nye stue, at barnet med tiden vælger sine nye voksne på tryghedspersoner, og at børn og forældre får et tilhørsforhold til den nye stue, uanset om barnet lige er startet i vuggestuen, eller om det er kommet op til de store.

 

 

Evaluering

Overgangen og skabelsen af sammehæng er en vigtig og naturlig del af vores pædagogiske arbejde, og vi kan se, at antallet af forældre, der giver udtryk for at være utrygge eller dybt bekymrede for skiftet til storbørnsgruppen er blevet kraftigt reduceret siden 2010, hvor vi etablerede storbørnsgruppen. Men der er stadig nogle af forældrene, der er bekymrede for det ekstra skift, så dem vil vi have særligt fokus på i den kommende tid. De tilbagemeldinger, vi får fra vores gamle forældre er, at storbørnsgruppen har givet deres børn noget helt særligt og klædt dem rigtig godt på til børnehavelivet, og den viden skal vi have tydeliggjort mere for de bekymrede forældre.

 

 

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Sammenhæng

Vi har valgt at bruge SMTTE-modellen og de bagvedliggende metodiske overvejelser som redskab til at arbejde systematisk med vores pædagogiske praksis. SMTTE-modellen skal både bruges til at de meget konkrete projekter og tiltag, men også som refleksionsmodel til at evaluere pejlemærker og læreplaner. I foråret udarbejder personalet et skema for en eller flere konkrete projekter, som så evalueres i slutningen af året. Derudover vil SMTTE-modellen indgå som et fast redskab i forbindelse med bl.a. planteprojektet, teaterforestillingen, lucia m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - fredag:
07.00 - 17.00

Lukkedage