Frokosten

Vi får varm mad 3 dage om ugen og rugbrød 2 dage. Afhængig af årstiden kan det dog variere en smule.

 

Frokosten er det vigtigste måltid i vuggestuen rent pædagogisk. Det er her, alle børn og voksne er samlet om det samme, og af den grund prioriteres frokosten særligt højt. Når barnet kan, hjælper det til med at dække bord, hælde vand i koppen, øse op og sende skålene videre til de andre børn. Vi hjælper selvfølgelig børnene og sørger for, at de ikke brænder sig på maden – derfor får de fx aldrig lov til selv at øse suppe op. Med undtagelse af de mindste børn, så spiser børnene selv enten med ske eller gaffel, og de største børn smører også selv deres rugbrødsmadder – selvfølgelig med hjælp. Nogle børn spiser hurtigt, mens andre bruger lang tid på maden. Selvom de derfor bliver færdige på forskellige tidspunkter, så venter børnene altid på hinanden, således at de først rejser sig, når alle er færdige med at spise. Inden de forlader bordet får de en klud til hænder og ansigt.

 

Frokosten er også et fantastisk rum for sprogstimulering, og vi bruger lang tid på at snakke om maden, hvad det fx er vi spiser, om det er koldt eller varmt, surt eller sødt, og om børnene er mætte eller stadig sultne. Vi snakker også en del om, hvad vi har lavet om formiddagen.

 

Stuerne er meget forskelligt indrettede, så derfor giver det mening, at på de stuer, hvor der kan lukkes af ind til spiseafdelingen, der må børnene gå ned og lege, mens de venter på, at det bliver deres tur til at blive skiftet. På de andre stuer, der ikke kan lukke af, kan børnene fx siddende ved bordet med bøger eller lignende, mens de voksne skynder sig at rydde op efter maden. Alternativt har stuerne indrettet et legeområdet, hvor børnene kan lege, mens der bliver ryddet op.

 

Børn med allergi eller andre kosthensyn:

Vi har en del børn, der af religiøse, kulturelle eller helbredsmæssige grund ikke må få den mad, de andre børn spiser. Vores køkkendame er rigtig god til at lave mad, der ”ligner”, så de også får oplevelsen af at være fælles om måltidet.

Indtast brugernavn og adgangskode, for at logge ind på intranetfunktionerne.

Åbningstider

Mandag - fredag:
07.00 - 17.00

Lukkedage